Skærmbillede 2013-11-11 kl. 23.42.58Af Lobelia Lawson

– Har man en autoimmun sygdom, angriber immunsystem sig selv ved ninja-lignende manøvrer og forårsager derved inflammation. Man kan også være ramt af inflammation i sammenhæng med asthma eller fødevareintolerancer. I alle tilfælde kan det bedste kontraangreb meget vel være MAD!

Inflammation er ikke kun dårlig. Det er en del af ​​kroppens naturlige forsvar. Hvis vi forstuver en ankel, vil den svulme op for at beskytte området, indtil det er begyndt at hele. Immunsystemet fungerer på samme måde. Ved påvirkning af skadelige bakterier eller vira, vil immunsystemet forårsage inflammation, indtil problemet er løst. Problemerne opstår først, hvis immunsystemet forbliver tændt på grund af en autoimmun sygdom, såsom Crohns, multiple sklerose, leddegigt eller diabetes, eller ved kronisk inflammation i sammenhæng med fx hudsygdomme, astma og fødevareintolerancer.
Da jeg begyndte at undersøge og eksperimentere med antiinflammatoriske fødevarer tilbage i 2008, var der meget lidt information at finde om emnet. Jeg lider selv af fødevareintolerance og tilbagevendende pericarditis, hvor sidstnævnte er en betændelse, der omgiver hjertemusklen. Pericarditis kan være temmelig smertefuldt, og på det tidspunkt var jeg sat på meget høje doser af NSAID-præparater, som fungerede på kort sigt ved at kontrollere smerte og inflammation, men efter længere tids forbrug efterlod mig med grimme bivirkninger. Jeg vidste, at der måtte være en bedre måde at takle inflammationer på, og det er, hvad der førte mig til at undersøge og eksperimentere med antiinflammatoriske fødevarer.

En livsstilsændring
At jeg har omlagt min kost til at indeholde mange antiinflammatoriske fødevarer, har virkelig gjort en forskel for mit helbred og velvære. Hvis du  har en krop som min, hvor immunsystemet angriber sig selv ved ninja-lignende manøvrer og på den måde forårsager inflammation – eller du måske er ramt af inflammation fra fødevareintolerancer og andre sygdomme – kan det bedste kontraangreb meget vel være MAD! Men det er ikke en kortsigtet diæt, jeg foreslår. Nej, det er en livsstilsændring! En måde at spise, der kan hjælpe dig til at forblive ved godt helbred eller til at håndtere et svagt helbred. Det er altså ikke godt nok at ændre den måde, du spiser, når først du føler dig utilpas. Du er nødt til at forpligte dig, hvis du skal genvinde eller bevare et godt helbred.

Der er tre ting, som du i første omgang kan gøre for at hjælpe med at reducere inflammation :

1. Ingen sodavand / raffineret slik (erstat med vand, frisk ingefærte, grøn te og friskpressede juicer)
Årsag: Indholdsstofferne øger niveauet af de inflammatoriske budbringere, der kaldes cytokiner.

2. Ingen forarbejdede og færdigpakkede fødevarer eller hårdt stegt mad (hvis du ikke kan udtale det, så lad være med at spise det!)
Årsag: Denne mad øger inflammatoriske markører og fremmer højt kolesteroltal og hjertesygdomme.

3. Tilbered de ​​fleste af dine måltider i hjemmet og tag din egen frokost med på arbejde.
Årsag: Du vil træffe sundere valg, du kan inkorporere elementer fra din AI kost, og du vil spare penge!

En sådan livsstilsændring kræver engagement, men når du er i stand til at løbe op ad trapper uden ømhed og smerter, eller du ikke længere skal døje med kvalme, kløe eller åndenød, så vil du begynde at forstå, hvorfor det er vigtigt! Nedenfor er min superantiinflammationsliste. Husk, at ikke alle fødevarer er egnet for alle, og at du skal sørge for at udelukke de fødevarer, der ikke tager hensyn til din fødevareintolerance eller lignende kostrestriktioner. Jeg har markeret de fødevarer, der er ikke er egnede for dem, der har histaminintolerance (HI) og salicylat sensitivitet ( SS).

Grøntsager
Arugula (SS ?)
, blomkål, broccoli (SS), 
edemame bønner, hvidkål,  
fennikel (SS)
, 
grønne bønner, 
forårsløg (SS)
, grønkål, 
hvidløg (SS),
 oliven (HI)
, porrer (SS), rosenkål
, selleri, spinat (HI),
 søde kartofler (SS).

Frugter
Acerola kirsebær (HI), æbler (golden delicoius er OK for SS), avocadoer (HI) (SS)
, solbær (HI) (SS), 
blåbær (SS), 
frisk ananas (HI) (SS), kiwi (SS ), 
citroner ( HI) (SS),
limes (HI) (SS), 
appelsiner (HI) (SS), 
hindbær (HI) ( SS), jordbær (HI) (SS), tomater (HI – de grønne er OK) (SS).

Proteiner
Hørfrø
, helleflynder, laks (HI), mandler (HI) (SS), rødtunge, 
regnbueørred (HI)
, sardiner (HI ?), sild (HI), solsikkefrø,  torsk (HI), 
tun (HI), valnødder (SS) (fisk må ikke være opdrættet, og de skal være meget friske eller frosset fra frisk, hvis man harhistaminintolerance).

Olier
Fiskeolie, ghee, hørfrøolie
, olivenolie (SS).

Drikkevarer
Brændenældethe, frisk ingefærte (SS), grøn the (HI) (SS), mælkebøttethe
.

Krydderurter og krydderier
Basilikum (SS)
, bowellia, 
chilli, gurkemeje (SS), hestehov (SS), kanel (HI) (SS )
, nelliker ( HI) ( SS), kakao (rå cacao eller 70 % + mørk – i små mængder, hvis du er histaminintolerant ) (SS) 
ingefær (SS), 
holy basil (SS), mint (SS), 
nigella sativa frø (SS), 
oregano (SS), persille, rosmarin (SS), 
timian (SS), .

Den her liste var en smule skræmmende for mig i starten, da jeg rejser meget i forbindelse med mit arbejde og plejede at spise masser af ting, som jeg ikke skulle (chips, slik, osv.). Min fordel var, at jeg er uddannet kok og har udviklet mange opskrifter for mine arbejdspladser. Jeg finder nu, at den nemmeste måde for mig at sørge for, at jeg dagligt får ordentlig ernæring og antiinflammatoriske fødevarer  er at lave en frisk juice hver morgen. Jeg er også i stand til at rejse med min juicer og handle undervejs, uanset hvor jeg er.

Her er en grundopskrift på min morgenjuice

1 fennikel, 1 stykke selleri
, 2 agurker, 
gulerødder,
 æbler
, en håndfuld grønkål. Du kan også tilføje lidt frisk ingefær, hvis du vil.

Og hvad er bedre end en “Courgetti” med pesto? 

En, der ikke tager for evigt 
 at lave, som du kan mixe sammen, uanset hvor du er, og endda tage med dig til frokost. Her er ingredienserne:

2 mellemstore til store courgetter (zucchini)
25 gram basilikum
25 gram grønkål
60 ml olivenolie
1 knivspids salt
2 fed hvidløg
50 g hakkede mandler
Lidt citronsaft
Serverer 4 personer.

Klargør 1/2 courgette per person. Du kan enten bruge en spiralizer, eller bruge dit almindelige rivejern. Placer rivejernet  med den groveste side  opad og træk forsigtigt din courgette frem og tilbage for at skabe lange pasta-lignende bånd.

Blend basilikum, grønkål, salt, olie og hvidløg i en foodprocessor eller blender. Tilføj hakkede mandler, citronsaft og 2 spsk vand, indtil du har den konsistens, du ønsker. Pynt med frisk hakkede tomater. Voila!

Der findes masser af andre gode anti -inflammatoriske opskrifter. Her er nogle flere fra min blog:

12 minuters grøntsagssuppe
Spicy afrikansk gryderet (udelad “dumplings” )

Jeg ønsker jer alle godt helbred og succes med jeres egne eksperimenter med anti-inflammatorisk mad. Som med alle kostændringer, er det en god idé at konsultere en kyndig læge eller ernæringsekspert, før du foretager større ændringer .

Yderligere inspiration fra folk, der har brugt anti -inflammatoriske fødevarer til at helbrede sig selv:

The Low Histamin Chef: Yasmina er journalist og researcher, der skriver fantastiske kogebøger baseret på fødevarer, der er anti- inflammatoriske og med lavt histaminindhold. Hendes engagement til at undersøge og lære at helbrede sig selv (og andre ) på naturlig vis er virkelig inspirerende.

Sondi Bruner: Sondi er en forfatter og holistisk ernæringsekspert, der ved at spise sunde uforarbejdede fødevarer har kunnet trappe ud af al medicin for sin Crohns sygdom. Hendes opskrifter er enkle og lækre, og der er et væld af gode oplysninger på hendes hjemmeside.

Yderligere læsning:
Ingen medicin – anti-inflammatorisk kost viser positive resultater i kliniske forsøg
 http://www.medicalnewstoday.com/releases/45447.php

Online Health Chat med Amy Jamieson-Petonic

Harvard Medical School, det du spiser kan tænde eller køle inflammation

Ernærings-og inflammationsdata på en lang række fødevarer

Lobelia Lawson er professionel musiker, vegetarkok, ernæringsrådgiver og guldsmed. Hun arbejder i øjeblikket på et nyt album, en kogebog og på at udvikle opskrifter til en økologisk fødevarevirksomhed, der sælger  produkter fra Sainsbury, Ocado og Waitrose. Hun bor i Birmingham England med sin søn Flapjack og Storbritanniens førende solobassist, Steve Lawson .