_65493982_72635910Klimatopmøder, klimakommissioner, klimakonventioner, klimarapporter og sådan kan man blive ved. Listen over tiltag er lang, og i dag skal verdens ledere endnu engang forsøge at frelse vores fremtid over gruppefotos, pindemadder og paneldebatter. Vi forbeholder os retten til at være skeptiske, for imens klodens kriser forværres, forholder især politikerne sig passive til de videnskabelige anbefalinger.

I 2009 startede vi på en naturvidenskabelig uddannelse, fordi vi dengang havde en tro på, at videnskaben er med til at danne grundlag for politiske beslutninger. Men vi har mistet vores tro. Vi spørger os selv, fire år efter vi påbegyndte vores uddannelse, hvad vi skal bruge den til. Vi oplever, at naturvidenskabelig forskning er ligegyldig og strander i en politisk trædemølle, hvor der ikke er handlekraft og mod til at vise ægte lederskab.

Der er behov for politisk handling nu. Det er for længst anerkendt, at naturen, miljøet og klimaet er under hårdt og stadigt voksende pres. Vi vil ikke spilde mere tid på at diskutere det. Forurening af drikkevand, forsuring af verdenshavene, ændret arealanvendelse, øget saltindhold og udpining af landbrugsjorde, ørkendannelse og klimaforandringer. Vi kunne blive ved. Eksemplerne er ikke til at tage fejl af: menneskelig aktivitet har enorme konsekvenser for jordens tilstand og dermed dens befolkning. Hvorfor bliver der ikke handlet på baggrund af denne erkendelse?

Langt det meste, af det vi omgiver os med i hverdagen, stammer ikke fra Danmark, hverken i form af råstof, produktion eller som afgrøde. Derfor vil konsekvenserne af de kriser, vi står i, hvis ikke direkte, så indirekte, påvirke os både ved stigende fødevare- og energipriser, men også i forhold til immigration fra andre verdensdele. Dette er ikke et spørgsmål om tro eller personlige følelser. Det er dokumenteret gang på gang, at disse forhold skal tages seriøst og kræver handling senest med den 5. klimarapport fra IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change).

Vi spøger os selv, hvorfor der skal bruges enorme ressourcer på at udarbejde alle disse rapporter, analyser og handlingsplaner, når der alt for sjældent bliver ageret på deres anbefalinger og konklusioner? Er det for at lade som om, at videnskaben bliver taget alvorligt, så verdens ledere kan vinde tid i deres embedsstol og udsætte de nødvendige beslutninger til deres efterfølgere?

Så, hvad er en god leder? I sommers var vi på en femdages vandretur i Guatemalas største jungle. På den vandretur var det livsnødvendigt at have en leder, der kendte til områdets farer og udfordringer, både i forhold til geografi, terræn og tidsperspektiv. Det var afgørende, at vores leder kunne træffe en beslutning, som vi kunne stole på. Hvis vi tørstede, kunne det ikke nytte noget at blive ført til nærmeste kilde, hvis vejen endte blindt.

Når verdenssamfundet stilles overfor at skulle løse klimaforandringernes komplekse ufordringer, er det essentielt, at der er ledere, som vi kan stole på tager beslutninger, der betyder, at vi bevæger os i den rigtige retning, når vi ikke selv har mulighed for at orientere os. En leder skal gøre sig klart, at ansvaret er stort i en situation som denne, hvor vejene er mange og uforudsigelige.

Som leder skal man have overblik og se tingene i en større sammenhæng, fordi det ikke kan forventes, at borgere og forbrugere altid har mulighed for at vide, hvad konsekvenserne af deres handlinger er. Derfor er godt lederskab ikke bare at gøre det, der fremmer ens egen politiske dagsorden og træffe valg i overensstemmelse med den. Godt lederskab indebærer også evnen til at træffe de nødvendige valg, og derfor evnen til at kunne kommunikere, skabe dialog og forklare, hvorfor de er nødvendige.

Vi er skræmte over, at vores ledere kun forholder sig til dem selv og den nuværende befolkning. De forholder sig ikke til hvilke konsekvenser, som de beslutninger de træffer, vil få, ikke for dem selv, men for os der kommer efter. Vi ser spørgende til, når verdens ledere tøver med at gøre det, der er nødvendigt for at kunne opretholde et bæredygtigt livsgrundlag, også når deres tid er forbi.

I dag indledes Global Green Growth Forum, hvor internationale toppolitikere og virksomhedsledere mødes for at sætte fokus på, hvordan der kan samarbejdes om at skabe grøn vækst. Endnu en anledning for verdens ledere til at udnytte springbrættet og ændre kursen. Vi har en klar appel! Læg den politiske stolthed på hylden og gennemfør de tiltag, der skal til. Bryd gamle tankeparadigmer og øjn mulighederne. Vi er alle enige om, at den vej vi følger nu vil ende blindt.

Det er på tide at bruge de analyser, rapporter og handlingsplaner, som allerede eksisterer. Videnskab er ubrugelig, hvis den ikke efterfølges af politisk handling. Hvis vi til gengæld tør bruge videnskaben, er den løsningen til at finde en sti, som ikke ender blindt. Det er i dag at politikere og erhvervsledere skal tage et ansvar og gøre det rigtige for befolkningen – både den nuværende og kommende.

Af Julie Rose Bang (stud.agro), Maria Hald (stud.agro) og Lotte Nymark Busch Jensen (stud.scient i Geografi og Geoinformatik) ved Københavns Universitet. De 3 studerende har vundet WWFs konkurrence oktober 2013, om at skrive bedste klimatale.

Kilde WWF.dk