Skærmbillede 2013-11-24 kl. 19.15.24Både den danske Lægemiddelstyrelse og EUs lægemiddelagentur, EMEA, går medicinalindustriens ærinde. Det betyder ringere og dyrere medicin til befolkningen, lyder kritikken fra udenlandske og danske eksperter.

Medicinalindustrien i Danmark betaler for 80 pct. af Lægemiddelstyrelsens aktiviteter. Ud af styrelsens 2008-budget på godt 350 mio. kr. kommer de 275 mio. kr. fra medicinalindustrien. Samtidig er EUs centrale lægemiddelagentur placeret under EU-Kommissionens industri-direktorat, DG Entreprise.

Denne nærhed til medicinalindustrien er årsag til, at myndighederne er industrivenlige og ofte godkender nye lægemidler, som ikke er undersøgt ordentligt, inden de markedsføres.

Dertil kommer, at langt de fleste nye lægemidler er »me-too«-medicin, som ikke virker bedre end eksisterende produkter samtidig med, at de ofte er mangefold dyrere.

Denne sønderlemmende kritik af Danmarks og EUs centrale sundhedsmyndigheder, som er øverste instans ved godkendelse af ny medicin i Europa, fremføres af flere europæiske forskere, herunder Silvio Garattini fra det anerkendte italienske forskningsinstitut, Mario Negri Instituttet i Milano.

»Medicinalindustrien udvikler ikke nye lægemidler, fordi der er behov for dem, men fordi industrien vil have en bid af markedet. EMEA stiller ikke krav om, at nye lægemidler skal være bedre end eksisterende – formentlig fordi EMEA hører under EUs industridirektorat og ikke under sundhedsdirektoratet,« lyder kritikken fra Silvio Garattini.

Industriens gebyrer
Han anholder, at EMEA ofte kun stiller krav om »non-inferiority«, altså at et nyt lægemiddel ikke må være ringere end et, der allerede findes på markedet.

Overlæge Christian Gluud, som er chef for Copenhagen Trial Unit (CTU) på Rigshospitalet, og som forsker i kvaliteten af medicinalindustriens forsøg med mennesker, tilslutter sig kritikken:

»EMEA bør flyttes ud af EUs industridirektorat og over under sundheds- og forbrugerdirektoratet, og det kan kun gå for langsomt. Det er også et problem, at EUs nationale lægemiddelstyrelser er overvejende finansieret af industriens gebyrer… Læs mere

Kilde Berlingske Tidende