20se1arktis_louisiana_11
Engang var Arktis et mytisk sted. Uendelige snehvide og iskolde vidder tiltrak de modigste opdagelsesrejsende, som satte liv og lemmer på spil i jagten på det ukendte. I dag overlader satellitbilleder, Google Maps og anden teknologi meget lidt til fantasien. Alligevel fylder Arktis stadig i den offentlige bevidsthed, og den magiske udørk mod nord er også emnet for Louisianas store efterårsudstilling.

»Arktis er et højaktuelt stof, så vi tager pulsen på noget, som folk møder i medierne dagligt, nemlig klima og geopolitik. Man snakker om, hvordan landskabet forandres og måske ser anderledes ud inden for en overskuelig årrække, så vi benytter lejligheden til at skue tilbage og gøre status,« fortæller mag.art. i kunsthistorie Mathias Ussing Seeberg, som har kurateret udstillingen i samarbejde med Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner.

Et møde mellem modsætninger

Udstillingen er en skildring af den eventyrlige, kulturelle og kunstneriske tiltrækningskraft, som de arktiske områder i almindelighed og Nordpolen i særdeleshed har og har haft på mennesker gennem generationer.

Området har forsynet såvel digtere som billedkunstnere med inspiration og har været kilde til hårdt arbejde og store fund for videnskabsfolk samt utallige politiske slåskampe hårdknuder, når nationer kom op at toppes om handelsinteresser og grænsetrækninger.

Kilde Ingeniøren, læs mere