Skærmbillede 2013-12-11 kl. 17.54.46Dette brød er magisk, fordi det er luftigt og lækkert, selvom det er glutenfri, gærfrit, uden bagepulver, uden mælk eller æg. Det kan fint erstatte rugbrød.

Indhold:
1 1/2 liter vand 40 grader – erstat eventuelt lidt af vandet med syrlig æblemost
160 gram knækket boghvede
20 gram loppefrøskalder
80 gram hel boghvede

Ingredienserne skal alle sammen røres i vandet og stå i en 1/2 time, hvorefter blandingen piskes med en håndpisker i 5 min, så den bliver luftig.

Herefter tilsættes :
125 gram hirseflager
140 gram fuldkornsrismel
70 gram kikærtemel
70 gram majsmel eller 70 gram quinoa mel – eller anden mel, som du tåler.

Dette røres i den piskede dej sammen med 2 tsk. salt. Dejen fyldes i to smurte forme af ca. 18 cms længde og i forvarmet ovn på 170 grader i 1 time og 25 minutter. Ikke varmluft.

Brødet bliver dejlig luftigt og hæver ca. 1/3, fordi det er pisket, og vandet er 40 grader.

Erfaringer
Dejen skal være som en lind grød. Brødet smager godt, hvis det bliver ristet på brødrister, men er ikke særligt fryseegnet.