I Seattle har havearbejde har fået en ny betydning på grund af  ”Beacon Food Forest“. På 28.000 kvadratmeter er man i færd med at anlægge denne bæredygtige spiselige park, hvor byens beboere skal kunne høste frugt og grøntsager.

Landskabsarkitekterne Harrison Design står bag planlægning og designproces, men de har arbejdet tæt sammen med lokalsamfundet. Det overordnede mål for Beacon Food Forest har været at fremme både permakultur og naturplejeteknikker i en urban kontekst.

En fødevareskov efterligner skovens økosystem, men vægter de spiselige elementer højere. Den øverste del af skoven består af større frugt-og nøddetræer , mens den nederste del udgøres af spiselige buske, stauder og enårige vækster. På grund af placeringen på en skrånende bakke udnyttes solen effektivt. Gavnlige planter er ligeledes medtaget for at sikre naturlig skadedyrskontrol, jordændring, kvælstoffiksering og bioklip . Tilsammen udgør disse planter et symbiotisk forhold, der danner et bæredygtigt økosystem, som kan trives under minimal forvaltning, men er i stand til at producere højt udbytte.

Den spiselige skov vil give mulighed for kulturel udveksling, uddannelse og fritid. Den omfatter en spiselig plantage, en bærstrækning, en nøddelund, fælles have og legeplads. Parken, der forventes at åbne i 2014, er støttet af Seattles byråd for at fremme den offentlige sundhed.

Source DAC.dk